Prokrastination er ikke fremmed i dagens kultur inden for tidsstyring. Undersøgelser foretaget af Beswick, Rothblum & Mann, 1988; Gallagher, 1992; Rothblum, Solomon & Murakami, 1986 rapporterer, at 40 % til over 50 % af universitetsstuderende udskyder deres tid. “Prokrastination kommer af det latinske ‘pro’, der betyder ‘fremad, fremad eller til fordel for’, og ‘crastinus’, der betyder ‘af i morgen'” (Klein, 1971). Baseret på dette betyder procrastination faktisk den handling at udskyde en opgave. “Udskydelse i sig selv er simpelthen ikke nok, da procrastination ikke er den eneste aktivitet, der har en komponent af udsættelse” (Steel, 2002). Der er andre former for handlinger, der forårsager udsættelse af tid. F.eks. er det at planlægge opgave A til et senere tidspunkt, fordi opgave B er vigtigere, ikke en handling af udsættelse, men snarere en handling af prioritering. Udskydelse henviser altid til en negativ handling, der reducerer præstationen og kvaliteten af arbejdet. Dette er imidlertid en stereotype og er måske ikke sandt. Udskydelse skyldes hovedsageligt personlighed og mental tilstand og kan påvirke den udskydende persons præstationer og helbred.
Hvis du har brug for hjælp til at skrive dit essay, er vores professionelle essayskrivningsservice her for at hjælpe!
Find ud af mere
Personlighed kan defineres som “kombinationen af karakteristika eller kvaliteter, der udgør et individs karakteristiske kendetegn” (Oxford, 2011). Nogle mennesker har for vane at udskyde, og andre mennesker har simpelthen ikke. Dette viser, at vanen med udsættelse skyldes individets personlighed. En af de største faktorer for udsættelse er frygten for ikke at lykkes. Der findes et udtryk for dette, nemlig “Atychiphobia”, som betyder frygt for at fejle. “Jo større muligheden for at blive afvist (reelt eller indbildt) er, jo større er sandsynligheden for, at personen vil opleve angst, når han nærmer sig opgaven. Da selv det at tænke på projektet fremkalder følelsen af angst, påbegynder procrastinatoren en alternativ opgave eller distraktion.” (Aitkens, 1982). Atychiphobia” kan være forårsaget af en tidligere erfaring hos procrastinatoren, som har skabt en så traumatisk effekt, at procrastinatoren undgår en bestemt opgave og skubber den så sent som muligt for at undgå en gentagelse af den samme oplevelse. Schouwenburg (1992) er imidlertid uenig, idet han gennemførte en undersøgelse og konkluderede, at “frygt for fiasko (Atychiphobia) og procrastination kun var svagt korreleret i stikprøven som helhed”. Flett (1992) anfører, at “foreskrevet perfektionisme” også bør beskyldes for at være årsag til procrastination. Undskyldningen for “foreskrevet perfektionisme” er tæt forbundet med frygten for at fejle. Efterhånden som en persons standard øges, øges muligheden for fiasko også, hvilket øger frygten for fiasko. Der findes tre former for procrastination, nemlig selvperfektionisme, hvor vi forventer en vis standard for os selv, anden perfektionisme, hvor vi sætter en standard for andre, og socialt foreskrevet perfektionisme, hvor vi troede, at andre havde sat en standard for os. Undersøgelser foretaget af Flett (1992) har vist, at kun foreskrevet procrastination er relateret til procrastination. “Da frygt for at fejle var forbundet med neuroticisme (en mental eller personlighedsforstyrrelse, der ikke kan tilskrives nogen kendt neurologisk eller organisk dysfunktion), er den forbundet med både lav self-efficacy og lavt selvværd” (Ellist & Knaus, 1977). Mennesker med lavt selvværd undervurderer ofte sig selv og vil ikke opnå deres fulde potentiale, hvilket påvirker en stigning i andelen af fiaskoer. Som en “sommerfugleeffekt” er der en stigning i frygten for at fejle og frygten for ikke at opnå perfektion. Mange er ikke klar over det, men deres selvtillid til at få opgaven udført påvirker deres reaktioner i forhold til at udføre opgaven.
Den mentale tilstand hos en person kan også forårsage udskydelse. “Depression er også blevet sat i forbindelse med procrastination” (Bestwick, 1988; McCown, Johnson & Petzel, 1989; Senecal, 1995). En person, der er deprimeret, er sandsynligvis ikke i humør til at fuldføre en bestemt opgave, hvilket forårsager udskydelse. Ifølge Saddler & Sacks (1993) er det fundet ud af, at de ældre studerende, der oplever lavere niveauer af depression, oplever lavere niveauer af procrastination. Efterhånden som de studerende bliver ældre, stiger modenhedsniveauet, og evnen til at kontrollere deres følelser stiger også. Udover det begynder de også at lære ikke at handle på følelser alene. En anden faktor for udskydelse, der er relateret til mental tilstand, er energi. Ifølge Burka og Yuen (1983) er det sværere at påbegynde en opgave, når vi er trætte. Udtrykket “træt” kan defineres som en udtømning af energi og styrke. Logisk set er det umuligt at udføre en opgave uden energi. En undersøgelse foretaget af Solomon og Rothblum (1984) konkluderede, at 23 % af de studerende sagde, at de “ikke havde energi til at påbegynde opgaven” som en kilde til udsættelse af opgaven. Det er smertefuldt og uudholdeligt at udføre en opgave, når vi er trætte. Selv hvis det lykkes os at fuldføre den, vil kvaliteten af resultatet være dårlig. “Extraversion er en af de mere interessante, mulige årsager til procrastination – også mere kompliceret” (Steel, 2002). Extraversion defineres som bekymringen for det, der er uden for en selv. “Ekstraverte personer fokuserer deres psykiske energi udadtil” (Carl Jung, 1966). Verden omkring dem bliver fortryllende for dem. Ekstraverte personer har en tendens til at være mere energiske mennesker. Dette vil ironisk nok både være en årsag til og en forebyggelse af udsættelse af arbejdet. Energiske mennesker vil få deres opgave afsluttet så hurtigt som muligt, og på den anden side vil de mennesker, der involverer sig i for mange aktiviteter, forsømme den og udskyde den.
Logisk set vil udskyderiet påvirke præstationen. Dette kan skyldes den unødvendige forsinkelse og den reducerede tidsvarighed til at udføre en bestemt opgave. Tice & Baumeister (1997) hævder imidlertid, at “om en opgave udføres langt før fristen eller kun lidt før den, gør ikke nødvendigvis nogen forskel i arbejdets kvalitet”. Det er vist, at effektiviteten af det arbejde, der udføres af en procrastinator, øges, når fristen nærmer sig, i henhold til en undersøgelse foretaget af Steel (2002). Den metode, som han anvendte, bestod i at registrere mængden af opgaver, der blev udført på en dag, og den tid, det tog at udføre dem. Undersøgelsen foretaget af Tice & Baumeister (1997) viste på den anden side, at procrastinatorer fik lavere karakterer end ikke-procrastinatorer på deres terminsprøver. Resultatet af begge undersøgelser er i modstrid med hinanden. Det viser, at der ikke er nogen klar sammenhæng mellem udsættelse og præstation. Resultatet af udsættelse varierer faktisk mellem forskellige personer og forskellige opgaver. Nogle mennesker klarer sig faktisk bedre, når fristerne er nært forestående, og andre foretrækker at have god tid til at fuldføre en bestemt opgave. En anden årsag til, at en procrastinator har lavere karakterer, kan være, at han har lavere intelligens og mindre talent sammenlignet med dem, der ikke er procrastinatorer i stikprøven. Denne hypotese er imidlertid blevet modbevist af Ferrari (1991) og Taylor (1979). Der er ingen solid støtte til Steel’s påstand ud over den undersøgelse, som han har foretaget, og som hævder, at procrastinatorerne udfører bedre arbejde. Derfor er hans påstand ikke rigtig solid og afvises i dette tilfælde, fordi Tice & Baumeisters argument er mere solidt. Det arbejde, der udføres af en procrastinator, kan indeholde kompromiser og ofre for at overholde tidsfristen. Det er uden skygge af tvivl, at undersøgelsen udført af Tice & Baumeister står fast, og at procrastination påvirker præstationen på en negativ måde.
Tice og Baumeister gennemførte også en undersøgelse mellem virkningerne af procrastination på helbredet i 1996. Den metode, som de brugte, var at tage 60 frivillige studerende, der tog et kursus i sundhedspsykologi som en prøve. Forfaldsdatoen for opgaven blev annonceret, og de fik at vide, at der ville ske en forlængelse i tilfælde af manglende indsendelse. Deltagerne blev bedt om at udfylde rapporter om eventuelle besøg hos sundhedspersonale. Det blev konkluderet, at “procrastinator kan nyde et sundt og stressfrit liv, når fristerne er langt væk, men de lider mere end andre mennesker, når fristerne er nært forestående” (Tice & Baumeiter, 1996). Procrastinatorer har en tendens til at have et bedre helbred i begyndelsen af semesteret og et dårligere helbred i slutningen af semesteret. Studerende, der ikke udskyder, har tendens til at have flere helbredsproblemer og mere stress, men får arbejdet gjort færdigt så hurtigt som muligt. “Der er således mindst to væsentlige fordele ved at udskyde arbejdet ¦ stress sænkes ¦ sygdom reduceres” (Tice & Baumeister, 1997). Med andre ord tænker procrastinatorer ikke på deres arbejde før i sidste øjeblik og har derfor et klart sind og mindre stress. Ikke-procrastinatorer tænker på den anden side på deres arbejde, så snart de får opgaven, og deres sind er fyldt med bekymringer og angst for at fuldføre opgaven, hvilket øger deres stressniveau og påvirker deres helbred. Når fristen nærmer sig, bliver tingene vendt om. Procrastinatorer vil lide et højere stressniveau, når de gennemfører opgaven i et hastværk, mens ikke-procrastinatorer slapper mere af, fordi de har afsluttet deres opgave. ” Den kumulative virkning af udsættelse af opgaver på stress og helbred er højere for udsatte end for ikkeudsatte personer.” (Tice & Baumeister, 1997). Med andre ord overskygges fordelene ved procrastination af den negative effekt senere, når man nærmer sig fristerne. Det er langt vanskeligere at fuldføre en bestemt opgave, når man nærmer sig fristerne, hvilket bevises af det øgede stressniveau. Som konklusion af den undersøgelse, som Tice & Baumesiter (1997) har foretaget, har udsættelse en negativ virkning på udsætterens helbred i form af stressniveau.
Vores akademiske eksperter er klar til at hjælpe dig med ethvert skriveprojekt, du måtte have. Fra enkle essayplaner til komplette afhandlinger kan du garantere, at vi har en service, der passer perfekt til dine behov.
Se vores tjenester
Som konklusion kan man sige, at udskydelse bringer mere skade end gavn. Det er svært at forebygge, da det er forårsaget af en persons personlighed. Personligheden er formet i ungdomsfasen og er næsten umulig at ændre ved indtræden i voksenalderen. For at forebygge vanen med at udskyde beslutninger spiller forældre og pædagoger en rolle i formningen af den enkeltes personlighed. Udskydelse er også forårsaget af den enkeltes mentale tilstand. Individet skal være modnet nok til at kontrollere sine følelser og ikke lade dem forstyrre det daglige arbejde og de daglige opgaver for at undgå at blive udsat. Hvad angår virkningerne, medfører det både positive og negative virkninger. De negative virkninger overskygger dog de positive virkninger og ophæver derfor de positive virkninger. Den generelle tankegang og stereotype opfattelse, at procrastination er en negativ handling og påvirker kvaliteten af arbejdet og præstationerne, er sand. Selv om dette udsagn er bevist, er der nogle særlige tilfælde, hvor procrastinatorer klarer sig bedre under stress og med korte tidsfrister. Hvad angår sundhed, er der generelt en højere grad af stress hos dem, der udskyder deres arbejde, sammenlignet med dem, der ikke udskyder deres arbejde. For at opsummere det hele kan man sige, at procrastination har en negativ effekt på de fleste mennesker, og det er vanskeligt, men ikke umuligt at undgå den.