Denne artikel handler om forskellene mellem uddannelser inden for datalogi og cybersikkerhed. Hvis du vil se vores artikel om associate’s grader i cybersikkerhed, skal du gå her. Du kan også se vores artikler “Er en cybersikkerhedsgrad vanskelig” og “Har jeg brug for en bachelorgrad til cybersikkerhed?”
Så du er klar til at tage springet til en teknisk grad? Det er fantastisk!
- Er du klar til at starte din cybersikkerhedskarriere?
- 1) Datalogi kræver avancerede matematikkurser.
- 2) Cybersikkerhed kræver ofte en solid forståelse af netværkssystemer.
- 3) Inden for datalogi skal du gøre dig klar til en masse teori.
- 4) I cybersikkerhed lærer du at være en hacker.
- 5) Cybersikkerhedsstuderende skal kende Linux.
- 6) Datalogistuderende forbereder sig grundlæggende på at blive softwareingeniører.
- 7) Cybersikkerhedsstuderende skal være etisk bevidste.
- Hvilket er bedst – en cyber- eller datalogiuddannelse?
Er du klar til at starte din cybersikkerhedskarriere?
Få min GRATIS 5-delte serie “Strategier for nye cyberkarrierer”. Disse strategier kan hjælpe dig med at få din cyberkarriere i gang. Jeg sender dig også mit ugentlige nyhedsbrev hver onsdag med ressourcer, som enhver cyberprofessionel har brug for at kende.
Vi vil ikke sælge eller dele din e-mailadresse. Se vores vilkår og privatlivspolitik.
Der har aldrig været et bedre tidspunkt end nu til at beskæftige sig med IT. Uanset hvilken vej du vælger, hvad enten det drejer sig om programmering, netværk, support af cloud-infrastruktur eller pen-testning, er der tusindvis af arbejdsgivere, der søger professionelle teknikere inden for næsten alle områder inden for IT. Dine jobmuligheder er gode, og du har en lang række karrierer at vælge imellem.
I sidste ende er valget om at investere i en uddannelse et klogt valg. Selv om du kan finde gode job med kun et par års erfaring og et par certifikater som CompTIA A+, Security+ eller Network+, der fylder dit CV op, øger det ekstra plus, at du som minimum har en bachelorgrad, din værdi på arbejdsmarkedet og kvalificerer dig ofte som erhvervserfaring.
Faktisk kvalificerer en grad dig til stillinger på højt niveau og bedre løn, og nogle arbejdsgivere kræver en grad. Den amerikanske forbundsregering vil ikke ansætte nogen til it-relaterede stillinger uden mindst en bachelorgrad inden for et relevant område.
Men der er selvfølgelig altid det store spørgsmål: Hvilken grad skal jeg vælge, datalogi eller cybersikkerhed?
Der er fordele og ulemper ved begge dele, afhængigt af dit synspunkt. Lad os se på nogle af de mest indlysende forskelle mellem en uddannelse i datalogi og en uddannelse i cybersikkerhed.
1) Datalogi kræver avancerede matematikkurser.
Det lyder mere som en ulempe end en fordel. For mange studerende er det mest skræmmende ved datalogiuddannelser ikke teorien, men matematikken. Du kan finde snesevis af it-professionelle, der klager over, at de blev tvunget til at tage regning som bachelor og aldrig har skullet bruge regning en eneste gang i hele deres professionelle karriere.
På den anden side kan du finde it-uddannede, der sværger på, at regning hjalp dem med at løse et kritisk problem i deres programmering. Da programmering i høj grad er baseret på beregning og logik, giver det mening, at en forståelse af regning vil være uvurderlig i visse situationer, især for softwareingeniører.
Suden regning kan du også være forpligtet til at tage relaterede matematikkurser som f.eks. en introduktion til diskrete strukturer. Du skal være advaret om, at mange skoler betragter precalculus- og calculus-klasser som muligheder for “udgroning” – i det væsentlige er klasserne super svære og kræver en masse arbejde. Hey, kun de bedste hører hjemme i datalogi. Ikke sandt?
Men hvis du derimod studerer cybersikkerhed, behøver du slet ikke at bekymre dig om matematik på højt niveau. Det ene matematikfag i almen uddannelse er alt, hvad du nogensinde får brug for, og du vil sandsynligvis aldrig mere skulle se på en logaritme i dit liv. Bare rolig, du har også nogle sjove krav foran dig!
2) Cybersikkerhed kræver ofte en solid forståelse af netværkssystemer.
Efter al den snak om regning tænker du sikkert, at du ønsker at holde dig så langt væk fra datalogi som muligt. Tænk dig om igen.
Kalkule er svært, men jeg vil sige, at det er lige så svært som at forstå, hvordan computere taler med hinanden over et netværk, at vide, hvordan man analyserer disse samtaler (datapakker), og at kunne genkende, når der er en abnormitet i netværkstrafikken.
Det er præcis, hvad du kommer til at gøre inden for mange cybersikkerhedsområder. Uanset om du er pentester, netværksanalytiker, eller om din stilling er rent ledelsesmæssigt, skal du stadig forstå, hvordan netværk fungerer, fordi eksponering for internettet er en stor sikkerhedsbrist.
Mange cybersikkerhedsuddannelser kræver en vis erfaring med computernetværk. Ligesom regning kræver en netværksundervisning en betydelig mængde tid. Det vil ikke være en af de klasser, du kan bestå med blot et par timers ekstra studier (du kender de klasser, jeg taler om, og hvis du ikke gør det, vil du gøre det).
Som selve cybersikkerhedsområdet kræver netværksarbejde en masse tid og koncentration. Du skal være forberedt på ikke blot at lære det udenad, men også at implementere det, du lærer, og eventuelt oprette din egen forbindelse mellem en arbejdsstation, switch og router. Du vil sandsynligvis blive bedt om at analysere pakker på PuTTY eller et andet klientprogram.
Netværk kan være lige så komplekst som regning, og som cybersikkerhedsstuderende skal du som minimum have en grundlæggende forståelse af emnet.
3) Inden for datalogi skal du gøre dig klar til en masse teori.
Hvis du er interesseret i, hvordan computere fungerer, og hvorfor datalogi er det rette område for dig. Mens cybersikkerhed har tendens til kun at koncentrere sig om computerens sårbarheder, og hvordan man forsvarer disse sårbarheder, introducerer datalogi dig til computerens grundlæggende byggesten.
Som datalogistuderende lærer du om compilerteori, aktuelle tendenser inden for datalogi, objektorienteret programmering, og hvordan man designer computeralgoritmer (compilere oversætter mellem et programmeringssprog og maskinkode).
Du bliver den person, der ved, hvordan stakke fungerer i hukommelsen, og som kan konvertere fra decimaltal til binærtal og hexatal. Med en datalogiuddannelse bliver du også den person, der har en god forståelse for, hvordan man kommunikerer med computere – en af de mest magtfulde roller inden for IT.
En cybersikkerhedsuddannelse adskiller sig fra datalogi ved, at selv om det er grundlæggende at forstå, hvordan en computer fungerer, bruger man ikke så meget tid på teori og udvikling. I cybersikkerhed er din rolle udelukkende at beskytte et system, ikke at skabe det eller forstå, hvordan det blev skabt.
4) I cybersikkerhed lærer du at være en hacker.
Det er sandt, men du skal ikke blive for begejstret. Du er en etisk hacker – det vil sige en person, der kun kan hacke, hvis målet er klar over det og giver dig grønt lys for dit hackerforsøg. Ellers kan du ende i alvorlige problemer.
Det kan virke kontraintuitivt, men hvis du vil være en effektiv cybersikkerhedsekspert, skal du vide, hvordan du skal tænke som en hacker. Det kan betyde en masse ting. For det første betyder det, at du skal forstå de sårbarheder, som hackere oftest udnytter. Det kan betyde:
- Fælles anvendte netværksporte
- Sårbarheder i softwarekode
- Sårbarheder i webskripting
- Fælles typer af cyberangreb (Man in the Middle exploits, Denial of Service-angreb, Zero Day-angreb osv.)
- Malware
Det er en ret omfattende liste, og tro mig, den dækker slet ikke det hele. Cybersikkerhedstrusler er i konstant udvikling, og det er praktisk talt umuligt for en cyberprofessionel at følge med i dem. Den eneste udvej, du har, er at forstå, hvordan hackere bruger de værktøjer, de har til at udnytte systemer.
Selv om du ikke har brug for det dybdegående vidensniveau, som datalogi opfordrer til, skal du være i stand til at genkende sårbarheder i det mindste på et grundlæggende niveau.
Du er måske ikke flydende i noget programmerings- eller scriptingsprog, men de fleste cybersikkerhedsuddannelser opfordrer de studerende til at forstå mindst ét sprog (som Python, JavaScript eller SQL) for at forberede sig på cyberangreb, der udnytter scriptingrelaterede sårbarheder.
5) Cybersikkerhedsstuderende skal kende Linux.
Hvis du ikke allerede kender det, så kommer du til det. Som cybersikkerhedsekspert er Linux’ programmer og funktioner (se Kali, en Linux-distribution, der udelukkende er lavet til cybersikkerhedsarbejde) uvurderlige. Uanset hvilket område inden for cybersikkerhed du beslutter dig for at specialisere dig i, er det et must at forstå Linux.
Næsten alle cybersikkerhedsuddannelser på grundniveau kræver et kursus i Linux. Du kan måske eller måske ikke øve dig i at bruge egentlige sikkerhedsfunktioner, men som nybegynder skal du gøre dig bekendt med at bruge en CLI (Command Line Interface). Hvis du forstår at bruge et systems CLI, betyder det, at du kan styre specifikke operationer på en computer blot med nogle få nøglekommandoer.
Linux er et kraftfuldt værktøj til at interagere med en computer, men dets værdi inden for cybersikkerhedsområdet er også mere grundlæggende. De fleste af de computersystemer, der anvendes i dag, kører Windows, og derfor er de fleste af de cirkulerende vira og malware designet til Windows-systemer. Det betyder, at Linux-systemer, selv om de ikke er usårlige, er mindre åbne for almindelige angreb (den samme generelle regel gælder også for Mac-computere).
Selv om man opfordrer datalogistuderende til at være fortrolige med Linux, er behovet for at kende det ikke helt så intenst. Cybersikkerhedsstuderende vil bruge mere end et semester på at blive dygtige Linux-brugere.
6) Datalogistuderende forbereder sig grundlæggende på at blive softwareingeniører.
En softwareingeniør er grundlæggende en computerprogrammør, en person, der designer software eller computersystemer. Datalogistuderende laver en masse programmering og udforsker ofte flere forskellige sprog.
Objektorienteret programmering beskrives af Code Project som en “designfilosofi”. Grundlæggende bruger objektorienteret programmering “et andet sæt programmeringssprog end de gamle procedureprogrammeringssprog”, hvilket betyder, at du vil lære enten Java, C++, C#, Python eller et andet højniveausprog.
OOP-sprog bruges ofte i spilindustrien. Slå op hos førende videospiludgivere som Bethesda Softworks eller Rockstar, og du vil genkende flere af de ønskede sprog i deres jobbeskrivelser for ingeniører som objektorienterede programmeringssprog. Vil du være UI-ingeniør hos ZeniMax Online Studios? C++ er sproget for dig.
Computervidenskabsstuderende behersker et eller flere objektorienterede programmeringssprog, hvilket er en værdsat kompetence på dagens jobmarked. Cybersikkerhedsstuderende er på den anden side, selv om færdigheder i et programmeringssprog bestemt er en fordel, ikke forpligtet til at have det niveau af færdigheder, som datalogistuderende opnår.
7) Cybersikkerhedsstuderende skal være etisk bevidste.
De færdigheder, du lærer som cybersikkerhedsstuderende, placerer dig i en ideel position til at forsvare en organisations aktiver, men denne bevidsthed er ikke risikofri. Nogle studerende fristes til at hacke folks systemer bare for at bevise, at de kan, og selv om de måske ikke skader eller stjæler nogens data, kan konsekvenserne være meget alvorlige, hvis de bliver fanget.
Mange uddannelser inden for cybersikkerhed kræver, at deres studerende forstår deres grænser inden for lovens rammer. Uden denne forståelse er det for let for en professionel pentester at overskride grænsen uden at ville det. Det sidste, du ønsker, er at blive fængslet for en forbrydelse, som du ikke engang havde til hensigt at begå.
Respektering af andres grænser og sikring af, at du forstår, hvad du må gøre som cybersikkerhedsprofessionel, er grundlæggende for cyberuddannelsen. Det er afgørende, at de studerende husker, hvad der definerer dem, cyberforsvarere, fra cyberangribere, ikke kun af hensyn til en organisation, men også af hensyn til deres egen skyld. Det er alt for nemt for en harmløs spøg at blive til et hack med alvorlige konsekvenser for gerningsmanden.
Hvilket er bedst – en cyber- eller datalogiuddannelse?
Endeligt ligger den beslutning helt hos dig. Du har sikkert bemærket, at bortset fra nogle få forskelle har datalogi- og cybersikkerhedsuddannelserne mange berøringsflader. De kræver begge kendskab til computere, udenadslære, analyse og en masse hårdt arbejde. Med dedikation og øvelse er begge uddannelser værdsat af arbejdsgivere verden over.
En ting, du bør huske på, er dog, at datalogi og cybersikkerhed er enorme områder. Selv om begge grader lægger grunden til forståelse, er det dig selv, der virkelig skal være dygtig inden for begge områder.
Cybersikkerhed er f.eks. et område, hvor du hele tiden lærer noget. Bare fordi du har en uddannelse, betyder det ikke, at du ved alt, hvad der er at vide. Du vil konstant undersøge nye cybertrusler og de bedste måder at beskytte din organisation mod dem på. Du vil hele tiden studere ny software, der gør cyberforsvaret mere dybdegående.
Det er virkelig dit valg. Vil du være en cyberprofessionel eller en softwareingeniør? Begge valg er et godt valg, og hvis du er villig til at bruge tid og arbejde, vil du klare dig godt på begge områder. Du kan endda få en datalogiuddannelse og ende med at arbejde inden for et cyberfag baseret på din særlige erfaring eller dine certifikater. Som cyberprofessionel kan du nemt ende med at designe sikkerhedsfunktioner til software.
- Er en cybersikkerhedsgrad vanskelig?
- Har jeg brug for en bachelorgrad til cybersikkerhed?