– Se:
– Diskusprolaps hos barnet:
– Diskusprolaps:
– Anatomi:
– Diskusprolaps kan variere i sværhedsgrad fra diskusprotrusion til diskusekstrudering til diskusekstraktion og til sidst diskussekvestration;
– diskusinddæmning:
– ved en indesluttet diskusprolaps er diskusmaterialet brækket gennem den indre annulus, men ikke gennem den ydre annulus;
– materialet er derfor indesluttet, men kan stadig forvride nervens vej;
– ved en ikke indesluttet herniation trænger diskusmaterialet gennem både det indre og det ydre lag af annulus;
– materialet kan ligge under det posteriore longitudinale ligament eller kan trænge igennem det, eller det kan være afsondret som et frit fragment;
– posterolateral diskusherniation:
– protrusion er normalt posterolateral ind i rygmarvskanalen, hvor den kan komprimere rødderne af en rygmarvsnerve;
– m/ posterolateral herniation vil diskus ikke påvirke den nerve, der svarer i antal til den pågældende intervertebrale diskus (at nerven udgår over diskus);
– bemærk, at hver nerve udgår gennem den øverste del af foramen og ligger mod kroppen af den overliggende hvirvel;
– en fremspringende diskus trykker normalt den næste lavere nerve sammen, da denne nerve krydser diskens niveau på sin vej til sit foramen;
– derfor påvirker en fremspringende femte lændehvirvel normalt S1 i stedet for L5;
– i dette tilfælde vil en L4-L5 diskusprolaps fremspringe på L5-nerveroden;
– central (posteriort) herniation:
– i de nederste lumbale segmenter kan central herniation resultere i S1-radikulopati
– mindre hyppigt kan en fremskudt diskus over anden lændehvirvel komprimere selve rygmarven eller eller resultere i cauda equina syndrom;
– langt lateral diskusherniation:
– langt lateral diskusherniation:
– kan komprimere nerve roden over niveauet for herniationen (således kan en L4-L5 langt lateral diskusprolaps resultere i en L4 radikulopati);
– forekommer i 6-10% af alle lumbale diskusprolapser;
– L4 nerve roden er oftest involveret;
– patienten har typisk intense radikulære smerter (iskias 25% og femoral 75% af tiden);
– når smerterne er femorale, er det særligt smertefuldt at sove i liggende stilling;
– lokaliseret steroidinjektion:
– i undersøgelsen af Weiner og Fraser (JBJS 1997) var der vedvarende symptomlindring hos 27 ud af 30 patienter;
– den kirurgiske tilgang kan bestå af en muskelspaltende intertransvers tilgang, som giver eksponering af rygmarvsnerven og dorsalrodsganglionen;
– referencer:
– Foraminale og ekstraforaminale lumbale diskusprolaps.
– Langt lateral lumbale diskusprolaps. Nøglen til den intertransverse tilgang.
– Den paraspinale sacrospinatus splitting tilgang til lænderygsøjlen.
– Foraminal injektion ved lateral lumbale diskusprolaps.
– Diskuspres/fejl:
– intradiskalt tryk er højere i siddende stilling end i stående stilling;
– siddende-læner sig fremad > siddende > siddende > stående > liggende på siden > liggende på ryggen;
– rotation kombineret m/ flexion er de værste stillinger for diskusskader;
– det forhøjes ved at bøje sig fremad, bøje sig til siden, løfte, hoste, nyse og anstrenge sig;
– flexion, ekstension og lateral bøjning giver alle små forskydninger af kernen;
– asymmetrisk & cyklisk belastning kombineret med lateral bøjning, kompression og flexion er risikofaktorer for diskusprolaps; – Klinisk præsentation og diffus Dx:
– diskogene smerter:
– med radikulopati bør der være en overvægt af smerter i benene frem for rygsmerter; – Undersøgelse:
– Diskogene smerter:
– med radikulopati: (neurologisk undersøgelse og undersøgelse af lænderyggen)
– straight leg raise: bruges til at diagnosticere L5 og S1 radikulopati;
– femoral stretch test: bruges til at diagnosticere L4 radikulopati;
– denne test udføres ved at hæve benet, mens patienten ligger på maven;
– wt relief flexion test: – MRI of Disc Herniation: – Natural History:
– prognosen for diskusprolaps er generelt god uanset behandling;
– patienter, der opereres for påviste diskusprolaps, forbedres hurtigere end patienter, der behandles nonoperativt;
– inden for 4-5 år vil både operative og ikkeoperative behandlingsgrupper generelt have komprable
neurologisk bedring;
– derfor er resultaterne på lang sigt ens med eller uden operation;
– af alle patienter, der får akut iskias, vil mindre end 25 % kræve operation;
– på trods af den generelt gode prognose vil nogle patienter ikke komme sig, som f.eks. denne patient, der havde kronisk
anterior kompartmentatrofi og et let fodfald (han blev aldrig behandlet operativt); – Invasiv behandling:
– epidural steroidinjektion:
– den bedste effekt findes hos patienter, hvis bensmerter (eller radikulære symptomer) er værre end rygsmerter;
– mindst én epidural injektion bør formentlig forsøges hos de fleste patienter med diskusprolaps, da det ofte er den inflammation
genereret fra disken, der forårsager symptomer snarere end direkte mekanisk kompression fra diskusmateriale;
– selektiv nerverodsinjektion:
– der laves et kontrast-radikulogram for at sikre, at den korrekte nerverod blev injiceret;
– patienten blev placeret på maven på et fluoro bord;
– C armen justeres for at muliggøre visualisering af målområdet i posteroanterior, skrå og lateral position;
– indgangsstedet skal muliggøre visualisering af den laterale kant af pars interarticularis, procesus transversus og articulære facetter på den side, der skal
injiceres, blev valgt inden for få centimeter lateralt til rygsøjlen;
– diskusrummet på det pågældende niveau er typisk profileret;
– der anvendes en 22-gauge spinalnål med kort skråkant, og det overvejes at bøje spidsen for at lette indgangen;
– injektionen gives i den anterosuperior del af det valgte lumbale foramen;
– kontrastopløsning injiceres under fluoroskopisk kontrol for at verificere korrekt placering af nålen og for at verificere fravær af intravaskulær injektion;
– der injiceres en cc 0.25 % bupivacain sammen med en cc betamethason (seks milligram pr. cc);
– referencer:
– Anvendelse af epidurale steroider i behandlingen af lumbale radikulære smerter. En prospektiv, randomiseret, dobbeltblind undersøgelse.
– Effekten af nerve-rod-injektioner på behovet for operativ behandling af lumbale radikulære smerter. A Prospective, Randomized, Controlled, Double-Blind Study
– percutaneous discectomy
– diskectomy
– postoperativ behandling:
– Komplikationer:
– Postoperativ diskitis:
Lumbal diskusekcision hos børn og unge.
Den ekstruderede diskus’ form og struktur.
Biokemiske ændringer i forbindelse med den symptomatiske menneskelige intervertebrale diskus.
Lumbal diskusprolaps: Kontrolleret prospektiv undersøgelse med 10 års observation.
Histologiske ændringer i aldrende lumbale intervertebrale diskusskiver. Deres rolle i protrusioner og prolapser.
Histologisk udvikling af intervertebral diskusprolaps.
Testning af følsomhed i de nedre ekstremiteter hos patienter med lumbale intervertebrale diskusprolapser.
Rygsmerter og iskias.
Kirurgi for lumbale diskusprolaps: Hvilke valgmuligheder er der? Murrey DB, Hanley EN. J Musculoskel Med. Jan. 1999:39.