Du drømmer om en smuk flerfarvet skov, hvor du svæver gennem landskabet og beundrer floraen, da en lille hytte dukker op i en lysning foran dig. Du genkender noget i lyset, der reflekteres fra vinduet; en fornemmelse af, at du har været her før, i en fjern drøm.
Mange af os har haft indtryk af at gense bestemte steder i vores drømme; der kan være en klar følelse af fortrolighed eller en vag erindring om drømmelandskabet, en slags drømme déjà vu. Det er især interessant, når disse steder er nye kreationer af drømmeverdenen, der kun eksisterer i drømmerens sind.
Hvordan er det muligt for sindet at genskabe et imaginært sommerhus, der blev drømt op fra det ubevidste?
I drømmeforskningen finder vi, at selv virkelige steder som dit hjem eller kontor meget sjældent bliver afbildet præcist i drømmen. Ofte beskriver forsøgspersoner, når de rapporterer om drømme, følgende mærkelige oplevelse: “Jeg var i min mors hus, men det lignede slet ikke hendes hus, jeg vidste bare, hvor jeg var…” eller “Jeg talte med min bror, så blev han forvandlet til en stor orange kat, men jeg vidste stadig, at det var ham.” I disse eksempler er der en følelse af fortrolighed (mit hus, min bror), som giver en stabil karakter til et flydende drømmebillede. Denne følelse af fortrolighed er en almindelig synder i fænomenet déjà vu (Cleary, 2008).
Déjà vu kan defineres som en ny situation, der opfattes som velkendt, uden at der er nogen klar erindring om at have oplevet den før. Denne kombination, at genkende en situation uden nogen klar erindring om hvorfor, er måske særlig sandsynlig under drømme, hvor hele vores oplevelse skabes ud fra et netværk af hukommelsesspor. Med andre ord er alting bekendt, fordi det er skabt ud fra vores erindringer. Til støtte for denne idé rapporterer personer med en højere drømmehukommelsesfrekvens også flere déjà vu-oplevelser (Brown, 2003).
Nu i søvnforskningen har en undersøgelse af hukommelseskonsolidering undersøgt, hvordan søvn kan fremme skabelsen af falske erindringer gennem følelser af fortrolighed. Payne et al. (2009) bad forsøgspersoner om at studere en liste af ord, der er begrebsmæssigt relateret før søvn. Ordlisterne er konceptuelt organiseret omkring et “kritisk” ord, der bevidst er fraværende fra listen .
Forfatterne fandt, at efter en lur om dagen rapporterede forsøgspersoner næsten 50% større falsk genkendelse af ustuderede kritiske ord sammenlignet med vågne kontroller, dvs. forsøgspersoner hævdede at genkende ordet “vindue”, selv om de aldrig havde studeret det. Søvn førte således til en falsk følelse af fortrolighed (falsk hukommelse) for det kritiske begreb, “essensen” af informationen. Dette er i det væsentlige en déjà vu-oplevelse: en følelse af fortrolighed i mangel af en sand hukommelse.
Som ordlisten fører til konsolidering af det “kritiske” ord under søvnen, kan drømmebilleder udnytte flere hukommelsesspor centreret omkring en bestemt, “kritisk” følelse. Drømme om hjem kan involvere en sammensætning af hukommelsesspor omkring den centrale følelse, der er forbundet med at være hjemme; detaljerne er således ikke nødvendigvis vigtige, fordi følelsen af fortrolighed er konstant. Måske er kernen i den imaginære hytte i skoven en unik følelse af fred, en oplevelse, som man kun virkelig kan besøge i sine drømme. Det er let at se, hvordan sådanne steder har en vis mystisk charme og personlig betydning for drømmeren.
Gode nyheder for drømmerejser: Ligesom det at studere ordlisten før søvnen førte til dens aktivering under søvnen, kan drømmeinkubation, en metode til at fokusere på intentionen om at drømme om et bestemt sted før man falder i søvn, aktivere kritiske hukommelsesspor og øge dine chancer for at nå frem til den ønskede drømmedestination.